Buddy Cup 2021

For første gang afholder Fridykkerkurser.dk en konkurrence i undervandsjagt. Konkurrencen er åben for alle uanset om du er helt ny i sporten eller om du har mange års erfaring. 

Dato: År 2021, dato bliver offentliggjort ultimo 2020.

Lokation: Danmark

Varighed: 12 Timer

Tilmelding: Deltagergebyr på 350kr., som betales via mobile pay til 51911847. Først når deltagergebyr er betalt og tilmeldingsskemaet er udfyldt korrekt, er du sikker på at være tilmeldt. 

Tilmeldingen er bindende og refunderes ikke, hvis man er forhindret i at deltage, men man er velkommen til at finde en afløser selv. Dette meddeles før konkurrence starten. Ved indskrivning skal vi bruge navn og mobilnummer på en kontaktperson, som vi må kontakte i tilfælde af uheld. 

Overnatning: Der er mulighed for at reservere en seng i hytten mod en merpris på 50kr pr nat. Der er 14 sengepladser. Der kan også sættes telt op på pladsen fra fredag til søndag, uden beregning. 

Mad: Fredag aften bliver der tændt op i grillen og der er mulighed for at grille medbragt mad. Lørdag morgen vil der være fælles morgenmads buffet. 

Regler og sikkerhed: Det er en par konkurrence, hvilket betyder at man dykker sammen i par og passer på sin makker under hele konkurrencen. Vær især opmærksom og ager sikkerhed for hinanden, hvis der dykkes dybt, og når I bliver trætte. Hver deltager skal dykke med dykkerbøje med dykkerflag, kompas og med tydeligt navn og telefonnummer, samt et gyldigt fisketegn. Fredningszone skal overholdes og man er selv ansvarlig for at dette bliver overholdt. Deltagernes navne skal være oplyst før konkurrencestart. Alle deltagere skal være fastgjort til deres bøjeline under hele konkurrencen. 

Det er tilladt at bruge båd under konkurrencen.

Mindstemål:

Pelagiske: 40 cm, med undtagelse af: Laks, gedde, sandart, havål og havkat: 60 cm. 

Aborre, makrel, hestemakrel og sild, sej, lubbe: 30 cm.

Fladfisk: 30 cm, med undtagelse af: Slethvar og pighvar: 35 cm.

Hummer: 8,7 cm fra bagerste øjenhule til der hvor rygskjoldet slutter.

Krebs: Ingen mindstemål.

Præmier: Der vil være præmier til de tre bedst placerede hold. Derudover vil der være lodtrækningspræmie blandt alle deltagere.

Shop: På konkurrencedagen vil det være muligt, at købe grej og tilbehør.

Buddy Cup 2021
Buddy Cup 2021
Buddy Cup 2021
Buddy Cup 2021
Buddy Cup 2021
Buddy Cup 2021
Buddy Cup 2021
Buddy Cup 2021
Buddy Cup 2021
Previous slide
Next slide

Program

Fredag:

Kl. 18.30 Det er muligt at ankomme til basen, spise sammen og evt. slå telt op. Vi griller sammen medbragt mad (valgtfrit).

Lørdag:

Kl 05.15-06.15 Fælles morgenmad på pladsen. 

Kl. 06.00-6.30 Indmeldelse

Kl. 6.30-6.50 Briefing

Kl. 07.00 Konkurrencen starter.

Kl. 19.00 Konkurrencen slutter.

Kl. 19.00-19.30 Indvejning.

Kl. 20.30 Festmiddag med fællesspisning af de fisk der er blevet fanget under konkurrencen. 

Kl. 21.30 Præmieoverrækkelse.

Kl. 22.00 Evaluering af konkurrencen.

Kl. ? Sidste mand lukker og slukker.

Søndag:

Kl. 08.30 Fælles morgenmad.

Kl. 10.00 Tak for denne gang.

Point system:

Hvert par kan indveje EN fisk af hver art, det samme gælder for skaldyr.

Der gives 1000 point for hver art.

Der gives 1 point pr. gram fladfisk.

Der gives 2 point pr. gram pelagiske.

Der gives 500 point for den største fladfisk (målt i vægt) i hele konkurrencen.

Der gives 500 point for den største pelagiske (målt i vægt) i hele konkurrencen.

Diskvalifikation: Man diskvalificeres helt fra konkurrencen, hvis man sejler for stærkt i havnene. Dykker uden sin makker, og hvis man indvejer fisk der ikke er fanget af parret under konkurrencen bliver man også diskvalificeret.

*Bliver der en sag, vil tre udvalgte dommere komme frem til en afgørels